DanishEnglishGerman

Forestillinger

David og Goliath

Svanen dansk-tjekkisk dukketeater har i samarbejde med den prisbelønnede forfatter Josefine Ottesen som dramatikker og instruktør, sat forestillingen David og Goliath op.
Fortællingen om den lille hyrdedreng, der overvinder en stor kæmpe kun ved hjælp af sin slynge, er kendt i både jødiske, kristne og muslimske kulturer, og igennem alle tre religioner går ønsket om retfærdighed, om at ingen små skal tyranniseres af de store. Selv om David er en god hyrde, der passer sine får, bliver han hånet af sine brødre, fordi han hellere vil spille harpe og synge end at slås. Men David kan noget andet. Han har indføling og omsorg og er ikke bange for at forsvare dem, der bliver forfulgt og hånet, uanset om det er vildfarne får eller en fortvivlet konge.

Det er en humoristisk og actionfyldt forestilling,
der især henvender sig til aldersgruppen 4-10 år, men den vil også egne sig glimrende til
f.eks. familiearrangementer, kirker og tværkulturelle tiltag – både i Danmark og i udlandet.

Pressen skrev:

Fyens Stiftstidende gav forestillingen 4 ****

“Dukketeatret Svanen har skabt en humoristisk fortælling for de 4 til 10 årige på baggrund af en historie, som kristne, jøder og muslimer deler.”

“Som altid i Svanens forestillinger er der kælet for  dukkerne og scenografien. Denne gang er dukketeatret et mellemøstlig hus med udsmykninger under taget. Flettede lågkurve foran huset skjuler et orkester.”

“Og det er skønt at det ikke er en dukke der spiller Goliath men Kim Westi der er højhusstor i forhold til David med spaghetti armene.”

“Med ører på stilke gik det humoristiske fortalte budskab om at man ikke skal lade sig kue af nogen der er større end en selv, rent ind hos publikum i alle aldre.”

 

Vi spiller gerne til familie/børnearrangementer.

Forestillingen er støttet af Odense Kommune, Marius Pedersens Fond og Aage og Johanne Louis-Hansens Fond

Familieforestilling (fra 4 år)

Instruktion & dramatisering: Josefine Ottesen – Scenografi og dukker: Patricie Homolová – Komponist: Nikolaj Westi – Lysdesign: Jonas Krogager Thompson – Foto: Kim Leprevost – Medvirkende: Patricie Homolová & Kim Westi

Aldersgruppe : Familieforestilling (fra 4 år)

Tilskuerantal : Op til 80 børn

Pris eks. moms : 7.600 v/60 børn, 8.400 kr.  V/80 børn:

Forestillingens varighed : 40 min.

Opstillingstid : 2 timer

Spilleareal : br.: 4 m., dy.: 4 m., hø.: 2,85 m.

Tekniske krav : 220 V & mørklægning (ikke absolut nødvendigt med mørklægning)

Medhjælpere : 1 – 2 hjælpere til ind- og udbæring

Billeder

Adresse: Vinkældervej 17, 5000 Odense C, Denmark 

Telefon: +45 40 45 00 46 

Email: svanen@svanen-dukketeater.dk

Abonner på vores nyhedsbrev

© Svanen dansk-tjekkisk dukketeater 2018